Turist

Lidt om Aars

 

Lad ferien gå til Himmerland med Aars som den perfekte base. Centralt placeret midt i det hele, er der kun korte afstande til alt, hvad der er værd at se i omegnen; Farsø, Trend, Rebild Bakker etc. Aars er ikke mindst et besøg værd. Både naturen og bylivet har masser at byde på. Med sine utallige attraktioner og seværdigheder vil et ophold i Aars blive til en både farverig og alsidig oplevelse

 

Aars' historie er lige så gammel, som den er spændende. For ca. 2000 år siden boede de gæve kimbrere her, og den dag i dag kendes himmerlændingene som Kimbrere. Dette kan opleves på Museumscenter Aars, som rummer mere end 12.000 års arkæologi og kulturhistorie. Byens torve er et smukt skue. De prydes af smukke kunstværker skabt af internationale anerkendte kunstnere som Per Kirkeby, Kirsten Ortwed og Poul Gernes.

 

Du er altid velkommen til at kontakte Aars Turist- og Rejsebureau, Himmerlandsgade 113, 9600 Aars, Tlf: 98 62 51 99 mail: turist@aars.dk

 

Følg aktivitetskalender på www.oplevvesthimmerland.dk

 

Se mere på www.VisitVesthimmerland.dk

Kontakt:
Foreningen Aars På Nettet
webmaster@aars.dk
CVR: 25196546

OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.