Ålegræs ønskes atter i Limfjorden
Onsdag, 03/06/2009 07:44
Pinsesolen var med arrangører og publikum, da fem foreninger lørdag stod bag arrangementet »Havnens Dag«, og bød et talstærkt publikum velkommen til nogle timer, hvor man fik det allerbedste forhånds indtryk af hvad der foregår i de fem foreninger: Nibe Kaaglaug, Nibe Baadelaug, Amatør- og Fristidsfiskerne, Nibe Sejlklub og Nibe Roklub.
Thorvald Odgaard fortalte om sine drengeår omkring fjorden, om hvordan den miljømæssige indsats nu har givet en ren fjord, men også at han ønsker dyrkningen af korn og afgrøder i større afstand fra fjorden – kort sagt, at der igen kommer ålegræs i Limfjorden.
Endelig omtalte Thorvald Odgaard sin skulptur Fjordkonen, som er en hyldest til de kvinder der gennem tiden har tilberedt mangen et godt og varieret måltid ud fra fangsten fra fjorden.
Det store publikum hyggede sig nogle timer og mange blev klogere på interesserne omkring Limfjorden og havnen i Nibe.
Læs mere i onsdagens udgave af den trykte Nibe Avis.
Nibe Avis, opdateret 3. juni 2009
Ordet er dit