Øster Hornum Børnemaraton 2009

Torsdag, 14/05/2009 10:48

ØSTER HORNUM: Så er Øster Hornum Børnemaraton 2009 skudt i gang! Lørdag den 2. maj deltog 36 glade og friske børn i det fælles ’Kick-off’-løb på banen og i området omkring Friluftscenter Katbakken. 
Vejret var dejligt og var med til at skabe den gode stemning, som de medbragte forældre også nød. Der var fælles opvarmning, hvorfter børnene blev sendt ud på den knap 1,5 kilometer lange rute. Alle gennemførte i god stil og havde ved mål opnået en god varme, så frugten, blev skyllet ned med rigelig vand.  
Med til børnemaraton var også Condolissa, en cykel-elefant, og Søren fra det flyvende kuffertcirkus. 
Søren og Condolissa fik sammen med børnene deres sag for på den kuperede rute, og de stod desuden for en del af underholdningen både før og efter løbet, hvor alle børn også havde mulighed for at prøve stylter, et-hjulede cykler og andre spændende cirkus-remedier. 
Ideen med Øster Hornum Børnemaraton er, at de deltagende børn i løbet af det kommende halve år (fra maj til oktober) opnår at løbe en maraton (42.195 km).
Hvert barn modtager ved tilmelding en logbog, hvori der føres regnskab med antal løbede kilometer. Børnene modtager også en fin løbe T-shirt. 
Hen over sommeren løber børnene selv kilometer hjem til logbogen, og lørdag den 22. august er der så igen fællesløb. Afslutningen på Øster Hornum Børnemaraton 2009 markeres lørdag den 3. oktober med et sidste fællesløb. Her hædres alle maratonbørne også med et diplom og en medalje.   
Se annonce.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"