1000 års historie bliver flyttet i Aars

Af Ture Damtoft, Onsdag, 13/08/2025 06:30

AARS. Onsdag morgen blev den omkring 1000 år gamle runesten ved den lille høj udenfor Aars Kirke flyttet indenfor.

Det er kulminationen af 10 års forberedende arbejde med, hvordan runestenen bedst muligt bevares.

Tirsdag eftermiddag fjernede konservator Susanne Trudsø ved Nationalmuseet det beskyttende lag, som for nogle uger siden blev lagt på runestenen, og ved ca. otte tiden onsdag morgen begyndte selv flytningen.

- Vi har små 500 runesten i Danmark, og de er allesammen unikke og bevaringsværdige, siger Susanne Trudsø.

På runestenen står der: Asser satte denne sten efter Valtoke, sin "drot".

Valtokes fulde navn var Valtoke Gormsson, og han var søn af Gorm den Gamle.

Stenen blev genopdaget i Aars i 1654 og sat på højen i 1921, men nu flyttes den altså indenfor.

Læs mere i Aars Avis næste uge.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"