17-årig mistede herredømmet og trillede rundt

Af Torsten Hansen, Torsdag, 11/04/2019 10:54

BORUP: En 17-årig kvinde mistede onsdag aften herredømmet over den bil hun kørte i. Kvinden var på vej ad Halkærvej mod nord. Af ukendte årsager mistede hun herredømmet over bilen. Hun ramte et træ i modsatte kørebaneretning, bilen rullede rundt, men landede igen på alle fire hjul.

Chaufføren havde i øvrigt ikke havde noget kørekort.

I bilen var en anden, ligeledes 17-årig kvinde. Den ene blev efterfølgende fløjet til Aalborg Sygehus til behandling. Mens den anden blev kørt i ambulance samme sted hen.