19 årig fra Aars sigtet for tre forhold
Af Ture Damtoft, Mandag, 09/03/2026 10:56
AARS: Natten mellem fredag og lørdag, nærmere bestemt klokken 03.51, blev en 19 årig mand fra Aars området anholdt af politiet og taget med til blodprøve.
Han kørte i en personbil og blev stoppet på Aalborgvej lidt vest for Brøndum
Inden anholdelsen havde politiet vurderet, at den 19 årige var påvirket af euforiserende stoffer og besluttede at ransage bilen.
De fandt en mindre mængde hash og en springkniv i midterkonsollet, og det var herefter, at politiet officielt anholdte manden.
Han blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, at være i besiddelse af hash og for overtrædelse af våbenloven.
Efter at have fået taget blodprøve blev den 19 årige løsladt.
Ordet er dit