25 år i pagt med Limfjorden

Torsdag, 29/10/2015 22:19

Det, der startede som et skoleprojekt med byggeri af en rekonstrueret Nibe-sildekaag i 1990 er gennem nu 25 år blevet én af Nibes aktive kultur-bærere, nemlig Nibe Kaaglaug.
Som navnet på foreningen, der siden stiftelsen har en mængde aktiviteter, to skibsbyggerier og et fiskerhus på samvittigheden, er udsprunget af den idé, der fremkom om at bygge en kopi af den originale sildekåg.
Projektet startede som et skoleprojekt, men greb efterhånden om sig. Men hen over nogle måneder i 1989 og 1990 kom så den sildekåg til verden, som fortsat kan betragtes hver sommer liggende i Nibe Havn og ind imellem bliver den brugt til aktiviteter – enten det er sejlture eller til egentligt fiskeri.
Nibe Kaaglaugs aktiviteter fører for vidt at beskrive på denne plads, og derfor har kaaglauget i anledning af sit 25 års jubilæum, der markeres på lørdag, besluttet at udgive et egentligt jubilæumsskrift, og her må man søge mere detaljerede oplysninger.
Efter det vellykkede projekt med byggeri af en sildekåg, kom næste projekt på banen, nemlig byggeri af en limfjords sjægt; en bådtype, som ligeledes er sejlførende og som til forskel fra kaagen kan skyde en vis fart.
Disse fartøjer befinder sig som nævnt i bedste velgående og anvendes lejlighedsvis; sjægten mere til sejllads end til fiskeri, og den har med sin besætning flere gange medvirket på Hjarbæk Fjord, hvor der hvert år afholdes verdensmesterskaber i sejllads med sjægt.
Opens external link in new windowÅrsmøde og ædegilde hos Nibe Kaaglaug

Jollehavnen er hjemstedet
Nu til dags afholdes der hvert år »Havnens Dag«, men dette har ikke altid været tilfældet. Da Nibe Kaaglaug for godt 10 år siden indviede sit lille fiskerhus på havnen i Nibe, skete det under medvirken af daværende amtsborgmester Orla Hav. Denne dag blev et tilløbsstykke, og dagen markerede samtidig starten på et samarbejde mellem en række havneforeninger, der nu til dags afholder Havnens Dag.
Opens external link in new windowHavnedag i limfjordsrusk!
Gennem tiden har man endvidere set aktiviteter som Saltspillet »Saltets Vej – en teaterforestilling over 200 kilometer, udspillet på Navet i Sebbersund. Der er flere gange produceret sild efter særlige opskrifter – og der er næsten ikke den silde-opskrift, som ikke er afprøvet i praksis.
Senest har Nibe Kaaglaug vundet hæder og ære på Nyhavns Færgekro, hvor Henning Jensen har været den ædle fadder til præmierede silderetter – frembragt af kaaglaugets medlemmer, ud fra ægte fangede sild – fra fjorden nær Nibe.
Opens external link in new windowNordisk mesterskab i sildeopskrift til Nibe Kaaglaug
Nibe Kaaglaug holder lørdag en særlig sceance på Nibe Skole, hvor jubilæet markeres.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"