25 års jubilæum

Fredag, 29/07/2022 11:07

Private Banking-rådgiver John Baade Andersen fejrer 25 års jubilæum den 1. august.

John Baade Andersen er oprindeligt uddannet i daværende Himmerlandsbanken, Hobro. Efter 7 år her skiftede han til Sparekassen Hobro, som privatkunde- og erhvervskunderådgiver. I 1997 tiltrådte han - efter en kort pause udenfor bankverdenen - han i Sparbank Vest i Skive en stilling som Inkasso- og kreditkonsulent og blev senere afdelingsleder i bankens afdeling i Slotsgade, Skive.

I 2010 blev han formuerådgiver/privat-banking rådgiver i Sparbank og fortsatte i dette virke i forbindelse med Sparbanks fusion med Spar Nord for 10 år siden, hvor han blev tilknyttet Spar Nord Vesthimmerland.

Privat bor John Baade Andersen i Nørager med hustruen Bente Brøndum Andersen. John Baade Andersen har altid været sportsinteresseret og især håndbolden har fyldt meget i hele ungdomstiden, hvor han både var spiller, træner og bestyrelsesmedlem først i Grynderup KFUM og senere Sortebakken HK, samt også med en afstikker til Aars HK som træner og spiller.

Ledelsesmæssig har han også taget en tørn i Dansk Håndbold Forbunds Ungdomsudvalg/breddeudvalg.

I dag er han aktiv på golfbanen sammen med familien og venner, ligesom han også ønsker at vandre i naturen. Selvom tempoet er sat ned i sportens verden, så er han stadig konkurrencemenneske. Han bruger således meget tid på at analyse sit spil, hvis han – mod forventning – skulle have gået en halvdårlig runde.

Udover at være analytisk er John Baade Andersen også meget struktureret og er god til at planlægge ferier og golfture med både familie og gode venner. John Baade Andersen er i banken kendt som den rolige men humoristiske kollega, der altid har en god kommentar med på vejen. Han lever fuldt op til Bankens værdier om være ordentligt og kompetent og er således vellidt af både kunder og kolleger, som aldrig går forgæves til ham for hjælp og sparring.

Jubilæet fejrer John Baade Andersen med familien, de tre børn og fem børnebørn samt efterfølgende morgenkaffe med sine kolleger efter ferien.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"