3 storke på besøg ved Sønderholm

Tirsdag, 28/04/2009 15:50

Hos Susanne og Evald Kristensen vest for Sønderholm gjorde man mandag eftermiddag store øjne, midt i forårsklargøringen, hvor en gammel brakmark var blevet pløjet op. Pludselig ankom tre storke, og de gik rundt på arealet en lille times tid, fortæller familien Kristensen, hvor også sønnen Kasper nåede at komme hjem fra skole og så det ret så imponerende syn. Efter knap en time forsvandt storkene lige så pludseligt som de var ankommet – formentlig delvist mætte af hvad de fandt på den nypløjede mark. I et forsøg på at nærme sig storkene for at få et billede, lykkedes det familien at tage dette foto gennem en hæk.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"