41-årig anholdt og varetægtsfængslet

Af Ture Damtoft, Torsdag, 22/12/2022 12:02

AARS: Den 41-årige formodede gerningsmand ved en række tilfælde af groft hærværk i Aars tirsdag aften, er blevet anholdt igen.

Det skete efter yderligere et tilfælde at hærværk mod Lægehuset Østermarken onsdag samt overtrædelse af et politi tilhold.

Han er nu blevet varetægstfængslet i fire uger.

Det oplyste Nordjyllands Politi torsdag.

Den 41-årige er velkendt af politiet for en række forhold, og de er nu "samlet til bunke" og udløser fængslingen.

Udover hærværk er der altså også tale om overtrædelse af et tilhold. Et sådant gives ifølge Anklagemyndigheden i forbindelse med forfølgelse, chikane eller stalking.

Politiet beskriver sagen som et tilfælde, hvor den 41-årige er faldet mellem to stole i systemet.

Ikke helt syg nok til at få akut hjælp i psykiatrien, og ikke helt rask nok til ikke at forvolde problemer.

I forbindelse med varetægtsfængslingen vil der være en personundersøgelse af den 41-åriges forhold, som kan føre til en mentalundersøgelse og klarhed over, om han er egnet til at modtage en straf.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"