
Ulykkesstedet efter Nordjyllands Beredskab ryddede op.
57 årig kvinde fra Aars omkommet i uheld
Af Ture Damtoft, Mandag, 16/12/2024 10:31
AARS: En 57 årig kvinde fra Aars er omkommet efter et uheld på Sjøstrupvej klokken otte i morges.
Nordjyllands Politi oplyser, at kvinden, der førte en personbil, var forulykket og kørt ind i et træ. Kvinden var fastklemt i bilen og politi, brandvæsen og ambulance sendt til stedet.
- Hun var alvorligt tilskadekommen, og hendes kvæstelser har medført, at hun er død. De pårørende er underrettet. Politiet har med bilispektør undersøgt uheldet og der er pt. ved at blive ryddet op på stedet. Der er ingen trafikale udfordringer på stedet, skriver Nordjyllands Politi.
Uheldet er sket på en lige strækning, og kvinden har haft retning mod Gislum at dømme fra den side, hvor træet er blevet ramt.
Ordet er dit