62-årig trafikdræbt

Af Torsten Hansen, Tirsdag, 15/12/2020 09:25

VESTHIMMERLAND: I nat klokken 22.06 skete der et alvorligt færdselsuheld med dødelig udgang på Løgstørvej nær Strandby.

En 62-årig mand kom kørende ad Løgstørvej i nordlig retning. Af ukendte årsager kommer han over i modsatte vejbane, hvor en 44-årig mand fra Ranum kom kørende. De to biler kørte frontalt ind i hinanden. Den 62-årige mand slynges ud af bilen.

- Vi antager, at han bliver dræbt på stedet, siger Jørn Kristen Nielsen, Nordjyllands Politi.

Manden er fra Farsøs opland.

I hans bil sad også en passagerer. Han er så slemt tilskadekommen, at han ikke har været i stand til selv at oplyse sin identitet. Han er, i lighed med manden fra Ranum, bragt til Aalborg Universitets Hospital.

Manden fra Ranum blev fastklemt ved ulykken.

Der har ikke været vidner til ulykken, derfor foretages der lige nu en række undersøgelser for at klarlægge hændelsesforløbet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"