73-årig mand død i Aars - pårørende underrettet

Af Ture Damtoft, Torsdag, 30/07/2020 09:32

AARS: Politiet har endnu ikke et præcist overblik over hændelsesforløbet, da en 73-årig mand fra Aars i går ved middagstid mistede livet ved Jem & Fix på Keldgårdvej i Aars.

Politiassistent Jesper Olesen oplyser her til morgen onsdag 29. juli, at efterforskningen følger teorien om, at den nu afdøde mand blev ramt af en lastbil, som skulle levere varer til butikken, ved lav fart.

Anmeldelsen kom kl. 11:35. Ambulancepersonalet oplyste, at manden var livløs, og man havde påbegyndt hjertemassage og andre tiltag.

Desværre uden effekt, og den 73-årige blev erklæret død kl. 12:05.

Politiet bekræfter, at de pårørende er underrettede og vil ikke frigive navnet.

Det præcise hændelsesforløb i forbindelse med ulykken kendes endnu ikke ifølge Jesper Olesen.

- Jeg kan garantere, der bliver arbejdet meget nøje med sagen. Leveringerne kommer i en lind strøm, og vi arbejder efter, at tre lastbiler kunne være involveret udfra det tidsrum, der er tale om, oplyser Jesper Olesen, der ikke ikke kategorisk vil afvise, at manden måske selv er faldet og har slået sig.

Jem & Fix bekræfter, at politiet har fået udleveret overvågningsmateriale, og det må formodes at ordensmagten nu gransker optagelserne nøje, men Jesper Olesen var ikke orienteret om, hvornår det sker, eller hvor lang det det skønnes at tage.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"