
Der blev smilet under opvarmningen, men efter kampen var der for kun anden gang i sæsonen ikke noget at smile af for Aars IK Serie1 damer.
Aars damer tabte topkamp
Af Redaktionen, Torsdag, 22/05/2025 12:04
FODBOLD Damesenior Serie 1
Aars IK – Als
1 – 3 (1 - 3)
Aars Idrætsklubs Serie 1 Damer indkasserede et nederlag for første gang siden sæsonstarten og mod samme modstander, Als B, som trak fra i toppen af tabellen.
Her reagerer træner René Carøe på nederlaget.
Hvordan vurderer du holdets præstation i dagens kampen?
Vi kæmper med at finde vores spil udtryk fra tidligere kampe, hvor vi har sat dagsordenen i spillet. Selv om der blev arbejdet hårdt, udeblev belønningen. Vi skal tilbage til det, vi ved holdet kan præsentere. Der bliver for mange enkeltmands præstationer, hvor gode aktioner ikke får effekt - Dels fordi Als er klar i nærkampene, men også fordi vi manglede beslutsomhed i situationen.
Hvilke faktorer var afgørende for kampens resultat?
Als scorer tre mål på 27 minutter, hvor vi i situationerne er for passive. Vi skal ikke tillade en Als spiller tid til frit skud foran mål.. Eller komme helt til baglinjen og lægge en bold på tværs i feltet.. Vi manglede lidt mod og ansvar i disse situationer - Men det kan vi kun lære af til næste kamp. Als stod resten af kampen meget kompakt og defensivt, hvor næsten meget tempo forsvandt fra kampen.
Et stærkt lyspunkt var, vi får os spillet igennem lige før pausen og scorer til 1-3.
Anden halvleg var lidt et kopi af sidste del af første halvleg. Forskellen er vi spiller rigtig meget på Als banehalvdel, som forsvarer en sejr hjem. Det var svært at finde de målgivende løsninger, så om hele værktøjskassen var åben.
Hvordan påvirker dagens kamp jeres placering og målsætninger i serien?
Toppen i puljen er fortsat tæt og der skal hænges i for at forsvare sin placering.. Der er ingen kære mor her, vil vi ligge hvor vi gør, så skal vi kæmpe for sagen. Hvis vi skal blive i toppen, så er skal vi fastholde vores vilje til at styre kampen - Uanset modstander. Vi skal være i stand til at fokusere 100 pct. i begge halvlege og finde de løsninger, der stilles for kampen. Vi skal samtidig turde spille frit og uforudsigeligt med den spiller masse der findes på holdet, siger René Carøe.
Ordet er dit