Aars er klar til Serie 1-sæsonstart søndag

Af Ture Damtoft, Onsdag, 14/08/2024 08:00

FODBOLD: Efter en lidt svingende forårssæson er Aars Idrætsklubs førstehold i Serie 1 klar til at tage hul på eftrerårssæsonen, hvor Dronningborg på søndag er modstanderen på Sparekassen Danmark Arena.

Optakten til sæsonen har budt på en mand mere i truppen med Jason Poulsen, der har skiftet til Aars fra Hobro.

Det er positiv siden, det negative er de, at de tre stampillere, som var ude stort set hele foråret, stadig ikke er klar.

- Jeg synes, truppen er stærk og med meget potentiale, men desværre ser skaderne fra foråret ser ud til at fortsætte året ud. Frederik Jørgensen, Mathias Hjort og Christian Tøttrup ser ud til at være ude resten asf året , og det er tre vigtige stamspillere, som ikke er til rådighed, siger træner Kristian Skriver.

Spillernes fysiske form overrasker ikke den efterhånden rutinerede træner med mange sæsoners erfaring i flere klubber.

- Det ser ud, som det ofte gør efter en sommerferie. Nogen er rigtig skarpe og har passet formen, andre er kommet løbende tilbage fra ferie de sidste par uger og skal lige i form igen. Vi skal bruge de sidste par træninger i ugen til at se, hvem der skal starte inde og så videre, siger Kristian Skriver.

Fight for resultat
Puljen i Serie 1 ser lidt svær ud. Hadsund B er der stadig, og de gav Aars IK en lille afklapsning i en af kampene i foråret. LKB/Gistrup er rykket ned fra Jyllandsserien trods kun tre nederlag, og superligaklubben Randers Frejas andethold er også kommet til som nedrykkere og har formentlig en ung og stræk trup til amatørrækken.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Aars IK får nogle nemme kampe, og sæsonstarten skulle helst blive lidt bedre end i foråret, hvor den første kamp godt nok blev vundet, men så gik der også fire kampe, inden der igen kom tre point på kontoen.

- Vi kender Gistrup fra Jyllandsserien, da vi spillede mod dem, og de er rigtig stærke. Jeg tror, både top og bund er bedre i puljen end i foråret, så vi skal sørge for at være med fra starten. Det handler rigtig meget om, at vi kan finde ud af at være mere stabile end i foråret, så kan det se godt ud. Men omvendt er det nok også en stærkere pulje, så vi skal være klar i hver kamp, ellers bliver det svært, siger Kristian Skriver.

Han glæder sig til at komme igang med sæsonen mod Dronningborg.

- De viste to ansigter i foråret, hvor de var stærke på hjemmebane, men kom med et helt andet udtryk i Aars, så det er svært at forudsige noget om dem. Fokus må være på os selv. Der er altid usikkerhed inden første kamp, men vi har spillerne til at aggressivt udtryk og til at være dominerende på bolden. Det håber vi at se nogle tegninger af allerede i første kamp. Det sidder måske ikke helt i skabet endnu, men så må vi fighte os til et resultat. Der er skruet op for intensiteten i de sidste par træninger, og det er som det skal være. Nu skal vi bare i gang med kampene, siger Kristian Skriver.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"