Aars får en øre-, næse-, og hals-speciallæge

Af Ture Damtoft, Onsdag, 28/05/2025 09:00

AARS: Staten og regionerne enige om, at sundhedsvæsenet skal være tæt på borgerne. I Vesthimmerland kommer sundhedstilbudene lidt tættere på, når der åbner en ny praksis i Aars med øre-, næse-,hals- speciallægen Mette Ørndrup. Hun forventer, at kunne åbne klinik om ca. tre måneder.

- Det håber jeg, men det kan jeg ikke være sikker på, før jeg har fundet lokaler, talt med håndværkere og fået leveringstid på udstyr. Jeg glæder mig til at komme igang. Det er et spændende projekt, og jeg er utrolig stolt af at kunne løfte området på mit felt, siger Mette Ørndrup.

Den nye speciallægepraksis vil være på deltid, nærmere bestemt omtrent 10 timer om ugen på grund af det omsætningsloft på 1,3 mio. kr. som Region Nordjylland har sat som ramme.

Et loft som formanden for udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pia Buus Pinstrup, der bor i udkanten af Aars og er valgt i Vesthimmerlands Kommune, kalder det bedst mulige kompromis, da udvalget udpegede områder i regionen, hvor dækningen af speciallæger skulle forbedres.

Men i stedet for at pege på begrænsninger vælger hun at glæde sig over, at der kommer en speciallæge til området - og over antallet af ansøgere.

- Det er for fedt, der kommer en speciallæge mere til at styrke det nære sundhedsvæsen. Mette Ørndrup har et stort lokalt kendskab og kan bygge en praksis op. Der var 10 ansøgere, så det med rekruttering til Nordjylland begynder at flytte sig. Det viser, at vores implementering af sundhedsreformen med fokus på den nære sundhedspolitik kan lykkes i et område hvor det kan være svært at rekruttere, siger Pia Buus Pinstrup.

Mette Ørndrup kommer er oprindelig fra Aars og flyttede tilbage efter studierne på Aarhus Universitet, der blev afsluttet i 2015.

Favner bredt
Hun blev speciallæge i 2024 og har siden arbejdet i vikariater, og på onkologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- I en praksis får man et patientnærvær, hvor jeg kan sige, hvem kan jeg selv hjælpe, og hvem skal jeg visitere til hospitaler. Så man både ser patienter med normale og letbehandelige sygdomme, men også dem, der skal videre. Øre-, næse-, hals- favner bredt. Vi behandler både akutte kroniske og kræft sygdomme, og patienter i alle aldersgrupper fra nyfødt til ældre, siger Mette Ørndrup.

På grund af omsætningsloftet vil der være aspekter af specialet, hun ikke vil tilbyde, for eksempel ultralydsscanning.

- Det er en undersøgelse, som er ret dyr at lave, og så vil jeg ikke kunne behandle så mange patienter, fordi jeg hurtigt vil ramme loftet, men jeg vil måske behandle forsikringspatienter. Jeg kommer til at lægge mig så tæt op af fuldtidspraksis som muligt, og der kan måske blive lagt noget til, så det bliver en fuldtidspraksis, siger Mette Ørndrup.

Den ambition deler Pia Buus Pinstrup gerne fordi omsætningsloftet bliver hævet.

- I første omgang glæder jeg mig over, vi har fået en ny speciallæge i en del af Nordjylland, hvor der har været langt til behandling for patienterne, og på sigt vil der forhåbentlig kunne søges om flere midler, så det kan blive en fuldtidspraksis, siger Pia Buus Pinstrup.

 

Kommentarer
Birgit Kirstine...

Øre og Hals læge 9600 Aars

Birgit Kirstine...

Hvornår åbner din klinik. min mand er henvist fra egen læge

Jens

Hvornår åbner din klinik. Jeg er henvist fra egen læge.

Anne Dorthe Lomborg

Hvornår åbner klinikken?

peter Sørensen

hvor finder jeg et tlf. nr

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"