
Jan Sondrup fotograferet i 2021, da han lige havde indgået den største kontrakt i Sondrup A/S historie med en opgave til 98 mio. kroner.
Aars firmaet Sondrup A/S er gået konkurs
Af Ture Damtoft, Torsdag, 26/06/2025 09:45
AARS: Onsdag, 18. juni blev firmaet Sondrup A/S med registreret adresse på Nygårdsvej 5 i Aars erklæret konkurs af Retten i Aalborg.
Det fremgår i Statstidende, men årsagende til konkursen fremgår ikke.
Siden stiftelsen i oktober 2008 har Sondrup A/S ellers kørt med overskud, og i det seneste regnskab var der en egenkapital på over 12 mio. kroner.
Dagen inden konkursen, altså tirsdag, 17. juni, blev der stiftet et nyt firma med navnet Datoselskabet af d. 18. juni 2025 A/S, og i Det Centrale Virksomhedsregister fremgår det på en søgning under CVR nummeret, at firmaet, der har en egenkapital på 500.000 kroner, er under konkursbehandling.
Ved konkursen havde Sondrup A/S ifølge CVR registret 52 ansatte.
Det er trods opkald og beskeder endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra ledelsen i Sondrup A/S.
Ordet er dit