
Aars Håndboldklubs damer ligner mere og mere oprykningskandidater til 2. division.
Aars håndbolddamer trak yderligere fra
Af Ture Damtoft, Fredag, 31/01/2025 11:13
HÅNDBOLD: De nærmest suveræne damer på Aars Håndboldklubs tredje divisionshold i Pulje2 fortsætter hvor de slap i efterårssæsonen, hvor en førsteplads i puljen betød to point med over efter ombrydningen.
Takket de to point og tre sejre i fire kampe ligger holdet igen på førstepladsen efter overbevisende sejre over Fjerritslev, Valsgaard og torsdag aften Vrå/Børglum med 32 - 24.
I en kamp hvor Aars ellers kunne have vundet endnu emere overbevisende, hvis ikke den sidste skarphed foran målet havde manglet.
Med sejren har Aars HK otte point på førstepladsen, og konkurrenterne om oprykningspladsen- eller den mulige oprykningsplads - har alle kun 2 point.
Næste kamp er først søndag, 23. februar på udebane mod Mejlby/Haverslev, og det ville være en overraskelse af de store, hvis ikke Aars igen tager sejren og to point.
To sejre mere er alt der kræves, for at Aars booker billet til kampen om oprykning mod nummer et fra Pulje1.
Ordet er dit