Alt for sent til friluftsbadet

Af Ture Damtoft, Fredag, 26/06/2020 10:00

AARS: Det er nok ikke åbningstiderne, de unge ikke kender.

De unge som de seneste to aftener og nætter har svalet sig i det kølige vand i friluftsbadet i Aars.

Natten til torsdag modtog politiet en anmeldelse omkring kl. 2 om natten. Da de nåede frem, mødte de en flok unge, som dog befandt sig på den rigtige side af plankeværket.

Trosdag aften kl. 22.57 kom der så en ny anmeldelse, denne gang var der igen unge i friluftsbadet, og de spillede og "musik til gene", som det hedder på politisprog.

Politiet sendte en patrulje, og denne gang var de unge stadig i vandet eller omkring bassinet.

De blev registreret, bedt om at forlade stedet og ingen blev sigtet.

Politiet advarer om, at selvom der er tale om relativt uskyldige lovovertrædelser, så kan det i næstværste fald føre til en plet på straffeattesten og i værste fald til alvorlige uheld eller tab af liv, fordi der ikke er nogen til at holde opsyn.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"