Anette Bjergfeldt gæstede Stubhuset
Tirsdag, 27/10/2009 13:06
STØVRING: Anette Bjergfeldt med band indtog scenen fredag aften i Stubhuset. Og hvem er hun så - denne Anette?
Hun er kendt som sangskriver og sangerinde gennem mange år og har været en stor inspirator for nye sangskrivere gennem sine workshops og foredrag i sangskrivning. I 2004 modtog hun årets P4-pris. Hun har været nomineret til to Grammys og 11 Music Awards for sine fire albums på engelsk og hendes første CD på dansk udkom i foråret 2008 med titlen: â€Man må godt ta´ to gangeâ€
CD’en fik mange rosende ord med på vejen og ikke uden grund. Hun kan noget med ord – hun skaber anderledes billeder og historier med overraskende og eftertænksomme pointer.
Med sig på scenen har hun fem musikere, der hver især mestrer deres instrument og skaber harmonier med hinanden der gør lyd-billedet til Anettes dybe, fine stemme fuldendt. På cello, - Soma Allpass, på bas/kontrabas – Fredrik Damsgård, på guitar – Thomas Maintz, på trommer – Henrik Askou og på keyboards/percussion – Ann Falden. Anette selv spiller på akustisk guitar med både 6 og 12 strenge.
Aftenen bød på en blanding af engelske og danske numre – men fælles for dem er de finurlige tekster, der handler om tilværelsen på godt og ondt – hverdagens trivialiteter som pludselig får dybde og en anderledes mening, når de bliver udsat for Anettes ord-ekvilibrisme.
Som nummeret â€Horisontalâ€, der tager udgangspunkt i den gode gamle middagslur og hvor livet opleves horisontalt. Vi trænger til at ligge mere ned – vi er alt for vertikale, søger opad, stræbsomme og vil have mere og mere. Eller som hun fabulerer videre – hellere falde ned fra 11. sal end fra en piedestal.
â€Vågn op – nu!†– om at leve i nuet og gribe det. Overvejelser om fortiden, fremtiden og den â€kedelige†mellemtid, - men i stedet leve nutiden.
â€Jeg er ikke buddhist – jeg er svane†– hvor budskabet er tydeligt at vi har en tendens til at leve og have nok i sig selv. Anette sværger til Lily-modellen, hvor hun tror på at meningen er at man skal finde en anden at dele sit liv med.
Mellem numrene formår Anette at få os ført med ind i hendes univers og med hendes ord var det â€- som at læse i hendes dagbogâ€.
Musikken har mange farver og klange – og skaber stemninger – svingende fra folk-rock og viser til afrikanske og indiske rytmer, country. Alt sammen med til at fuldende billedet af det univers vi skal føres igennem.
Hun har tidligere turneret som solist på klubber, festivaler og radiostationer over hele USA gennem fire år. Hun har haft et bredt publikum og taler med sine tekster til alle aldre. Hun lader sig tydeligt inspirere af tilfældige sætninger hun hører eller ser, som da hun i USA oplever amerikanernes forhold til præsidenter gennem tiden. Kennedy som et fænomen – en King Arthur på sit Camelot og som en humoristisk pendant betegnes Clinton som â€Came a lotâ€. Anette oplever, beskriver, fabulerer, fortæller som en anden Møllehave.
Anette Bjergfeldt bjergtog sit publikum og jeg tror at mange gerne vil â€- ta´ to gange†og måske flere gange.
Det var absolut inspirerende og os der var mødt frem i Stubhuset denne aften fik en både filosofisk, poetisk, intim, humoristisk og musikalsk oplevelse.
Ordet er dit