
Anholdt i Aars for spritkørsel
Af Redaktionen, Fredag, 04/10/2024 11:49
AARS: En 54-årig kvinde kørte onsdag aften ad Hobrovej i Aars, da politiet standsede hende.
Forinden havde en borger ringet til vagtcentralen og advaret om kvinden, som kørte fra en parkeringsplads i Blære.
Da politiet standsede den 54-årige, kunne de lugte, at hun havde drukket. Hun fik foretaget en udåndingstest, der ganske rigtig viste, at hun var påvirket over den tilladte promillegrænse på 0,5.
Politiet anholdte og sigtede kvinden for spirituskørsel.
Ordet er dit