Atter rekord deltagelse til Solhavens cykelløb

Tirsdag, 15/09/2009 13:02

FARSØ: Moderat vind og efterårssol – hvad kan så være bedre, end at begive sig udenfor og få trådt lidt i pedalerne?. Derfor tog ikke mindre end 167 deltagere imod søndagens tilbud fra Solhaven/HRC om at deltage i det årlige Motionscykelløb, der blev afviklet for 12. gang og med deltagerrekord for andet år i træk.   

Motionscykelløbet havde rekord med 167 deltagere, hvilket er 18 deltagere flere end sidste år. Det var derfor en velfornøjet koordinator af løbet, Nino Andreasen, der stod og dirigerede deltagerne på plads.

Løbet havde fire ruter at vælge imellem på 70, 35, 18 og <metricconverter productid="10 km">10 km</metricconverter>. Alle fire ruters deltagere blev - så at sige, kørt i stilling af en flot Chevrolet fra 1956, der fulgte rytterne det første stykke ad ruten mod enten Svingelbjerg eller Fandrup.       

Med udførlig skiltning, officials og forplejning undervejs på ruterne, var der fuld service fra arrangørernes side. Ruteforløbene gik omkring Hvalpsund og Fredbjerg.

Efter nogle hårde tråd på landevejene, ventede der pokal og blomster til vinderne hjemme i mål, samt lodtrækningspræmier til størstedelen af cykelløbets øvrige deltagere. Præmierne var sponsoreret af Farsøs butikker og virksomheder.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"