Befrielsen fejret med alsang og gudstjeneste

AARS: Nogen måtte dø, for at andre kunne leve.

Sådan indledte borgmester Per Bach Laursen sin tale til alsang stævnet i Aars anlæg lørdag, 3. maj.

Omtrent 70 samledes om at synge otte sange sammen til minde om befrielsen 5. maj 1945 og til minde om faldne under besættelse og om krigens rædsler.

- Jeg har fået æren af at byde velkommen på denne mindeværdige dag. En stor tak til Aars Kirke for initiativet. Det er vigtigt, vi ikke glemmer. At vi ikke glemmer historien, og at vi ikke tager frihed for givet. Det er vigtigt, at yngre generationer også kender historien, og at vi lærer af historien. Bliver vi historieløse, er der risiko for, at alle de værdier, som vores samfund bygger på, går i glemmebogen, og vores demokratiske samfund risikerer at bryde sammen. Se blot på USA, hvor min påstand er, at både Trump og Vance er historieløse, og derfor ser vi det, vi gør lige nu. Det må ikke ske her, sagde Per Bach Laursen, inden han læste navnene på de faldne vesthimmerlændinge under besættelsen op og sluttede med et “ære være deres minde”.

De otte sange var blevet valgt af organist Jan Mygind og kirke- og kulturmedarbejder Marianne Klausen i forbindelse med 75 året for befrielsen.

- Dengang måtte vi opgive at holde alsang på grund af corona, men det er mit håb, at det kan blive en årlig tradition, at vi samles i anlægget her i Aars for at mindes befrielsen og holde traditionen med alsang i live, sagde Jan Mygind.

Første af de otte sange var En vinter lang og mørk og hår. Sangen der blev populær lige omkring befrielsen og talte ind i de “fem forbandede år” og opfordrede til modstand.

En tilbageskuende sang om “råddenskab i svage træer” og at rense landet ud “med oprørets skarpe lud”, som viser de følelser af bitterhed og ønsket om et opgør efter besættelsen.

Mere opløftende var den sang, som de flester i dag kender som befrielsessangen og som også blev sunget lørdag, nemlig En lærke letted om de tusind tonende tårne og forår i et frit Danmark velsignet fra sund til klit.

Der var også et par sange, som kun de ældste kunne synge med på, og som blev sunget dengang for over 80 år siden, og endelig blev der sluttet af med Altid frejdig, hvor alle rejste sig op og sang med på at kæmpe for alt, hvad man har kært.

Mindekrans
Søndag blev befrielsen markeret med fredsgudstjeneste i Aars Kirke og nedlæggelse af en krans for de fem faldne i Vesthimmerland.

Kirkebænkene var fyldt til gudstjenesten, hvor Hjemmeværnet deltog og stod på række med tre faner. I sin prædiken tog sognepræst Lone Primdahl Dolmer udgangspunkt i teksten om den gode hyrde.

- Det forpligter at være frie. Jesus siger, han er den gode hyrde. Det kan vi omskrive til at være en god lader. Verden har lige sagt farvel til pave Frans, som stod for fred og menneskelighed. Han var pave for katolikker, men ortodokse og protestantiske kristne kan lære af hans eksempel, og vi deler det samme håb om fred og menneskelighed, sagde Lone Primdahl Dolmer bl.a. i sin prædiken.

Særligt stemningsfuldt blev det, da et ukrainsk kor optrådte med ukrainske folkesange, som blev oversat til dansk tekst, og som i konteksten mellem fejringen af befrielsen og krigen i Ukraine var meget rammende.

Efter gudstjenesten gik følget ud i solen og hen til mindestenen på Aars Kirkegård for de faldne modstandsmænd, der blev bragt hjem til Aars og genbegravet i juni 1945. Tre år efter henrettelsen af de fem, 23. juni 1947, blev mindestenen sat. Her blev der ikke kun lagt en krans for modstandsmændene og for at markere freden i maj 1945.

Der blev også lagt kranse til minde om de faldne i Ukraine, Myanmar, Congo og Palæstina.