Bente Høj Jensen hædret med Dette Aars Per

Af Thorkil Christensen, Søndag, 28/08/2022 14:14

AARS: Landhusmor Bente Høj Jensen, Nyrup, har gennem mange år sat sit positive præg på udviklingen i Aars. Derfor blev hun lørdag hædret med titlen ”Dette Aars Per” foran et stort publikum på Per Pallesens Plads og kunne tage hjem med blomster og en bronzestatuette efter at have sat sit håndaftryk i en flise, som lægges ned på pladsen.

Bente Høj Jensen var den 19. i rækken af prismodtagere, som  siden 2002 er blevet hædret med ”Dette Aars Per”. Hun har bl. a. siddet i skolebestyrelsen, været formand for skolekommissionen i  den daværende Aars Kommune, været medlem af byrådet i Aars, i bestyrelsen for Kvickly Aars, været frivillig i arbejdet for Vesthimmerlands Musikhus ALFA, og har medvirket til at skaffe midler til renovering af Aars Teater Bio.

Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune, afslørede årets prismodtager og overrakte statuette og blomster til Bente Høj Jensen.

Prisen tildeles af kommunen og Sparekassen Danmark efter beslutning i en bredt sammensat komité. Prisen tildeles en person, som på en ekstraordinær og sober måde vedkender sig sit tilhørsforhold til Aars.

Læs mere i Aars Avis på onsdag…

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"