BetteKun garn genopstår i Aars

Af Ture Damtoft, Mandag, 21/11/2022 15:23

AARS: Butikken BetteKun lukkede og slukkede for et par uger siden.

Til stor ærgrelse for butikkens mange loyale kunder fra Aars og det meste af Danmark, og ikke mindst til ærgrelse for hele byen der måtte se lokalerne i Himmerlandsgade stå tomme.

Nu åbner internet-delen igen.

Malene Neve og Carina Hille Larsen indgik en aftale i sidste uge om at overtage navnet BetteKun garn samt alle profiler på sociale medier.

På butikkens hjmmeside står nu følgende budskab: Bettekun.dk er midlertidig lukket. Vend endelig tilbage senere. Vi åbner snart igen.

- Vi håber at kunne åbne 1. december, men vi har ikke noget garn på hylderne endnu. Det er på vej fra leverandørerne, men kommer nok først i næste uge, siger Malene Neve.

Lageret for internetbutikken kommer til at ligge på Keldgårdvej i Aars, og bemandingen bliver tilrettelagt efter indehavernes fuldtidsjobs.

De arbejder begge på Plejecenter Solvang som hhv. SOSU hjælper og assistent.

Jobs de er glade for og som de beholder men driver BetteKun ved siden af.

- Vi har gået med drømmen i et par år og har begge to en kæmpe hobby i at strikke. vi arbejder rigtig meget for at få webshoppen klar. Vi har f.eks. ikke noget CVR nummer endnu, og vi skulle indgå aftaler med nye leverandører. Vi glæder os og er meget spændte og håber, kunderne tager godt imod os, siger Malene Neve.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"