Biodiversitet: Kommunen overholder ikke sin egen strategi

VESTHIMMERLAND: Det lykkedes ikke for Vesthimmerlands Kommune at komme blandt de ti kommuner i finalen om at være Danmarks Vildeste Kommune.

Der sker en del i arbejdet med at give naturen mere plads, men formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland, Jakob Kortegaard, stiller spørgsmålstegn ved om det er helhjertet.

- Kommunen har lavet en revideret kommuneplan med en miljø- og biodiversitetsstrategi. Desværre synes vi, at det er lidt magert. Det er overordnede betragtninger, siger Jakob Kortegaard.

Han og flere andre i lokalafdelingen mener, at kommunen ikke overholder sin egen miljø- og biodiversitetsstrategi.

Der er i disse år stort fokus på tab af biodiversitet.

- Lokalt arbejder vi blandt andet for at få kommunen til at ændre strategi for pleje af vejrabatter og grønne områder. Det kan gøres ved at kommunen følger sin egen strategi for området, siger Jakob Kortegaard.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at kommunen slår vejrabatterne nogenlunde tilpas en eller to gange om året. Men kommunens folk slår meget bredere end nødvendigt.

- For eksempel slår de nogle af skrænterne langs vejen, og nøjes ikke med rabatten, bemærker Jakob Kortegaard.

På den måde levnes der endnu mindre plads til naturen, fordi vejrabatterne er et af de sidste steder insekterne kan bruge som bindeled mellem de små åndehuller.

- Vi er været i dialog med kommunen omkring håndhævelse af vejrabatter. Vi er ikke i tvivl om, at det skal være forsvarligt at færdes i trafikken. Men vi oplever ikke altid, at det er hvad kommunen sigter efter, fortsætter han.

Her tænker Jakob Kortegaard især på, at rabatten bliver slået for bredt.

Men det er ikke kun kommunen der begrænser biodiversiteten langs vejene.

Mange steder opleves, at private sætter sig på havetraktoren og slår rabatten, så den ligner en græsplæne året rundt. En tur ad mange af kommunens veje viser, at det sker rigtig mange steder. Mange slår rabatten 50 til 100 meter på begge sider af deres matrikel, det vil sige på offentlig vej.

Transportministeriets cirkulære om slåning langs vejene fastslår, at rabatten langs statsvejen kun må slås en gang om året. Der står desuden: “Slåningen af trafikale hensyn bør ikke udstrækkes til et større areal eller til lavere slåningshøjde, end hvad der er nødvendigt for at varetage det konkrete hensyn. Trafikale hensyn kan således ikke begrunde generel slåning af sidearealer i delvis eller fuld bredde eller slåning for markering af grøftekanter.”.

For så vidt angår landeveje og kommuneveje har reglerne karakter af vejledning.

Slås for voldsomt

Det er dog ikke blot vejrabatter Jakob Kortegaard mener bliver slået for meget.

- Hvis man går en tur langs Himmerlandsstien, der hvor vi gerne vil have turister til at færdes, så er den i perioder slået så voldsomt - bredt - at man får indtryk af, at man er ude at gå i en park, siger Jakob Kortegaard.

Danmarks Naturfredningsforenings naturgruppe har sendt en mail til flere lokale politikere, for at få svar på, hvorfor de ikke overholder egen strategi.

- Vi kan ikke finde en begrundelse for, at de slår så hårdt og bredt, og vi har ikke fået noget svar fra politikerne, siger Hanne Tindal Madsen, der er formand for naturgruppen.