Bladcentralen i Aars åbner igen onsdag

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 09/05/2023 12:20

AARS: Efter lidt over tre uger åbner Bladcentralen i Aars igen onsdag efter branden midt i april.
Alt inventar er enten blevet skiftet ud eller gjort rent efter alle kunstens regler, og stort set alle varer blev kasseret pga. faren for kunderne.
Nu begynder butikken at tage form igen, der er blevet rykket lidt rundt på varerne, hylderne er ved at blive fyldt og allervigtigst er det igen sikkert at tænde for strømmen.
- Det har været nogle travle uger med at få alt klaret med forsikringen, håndværkerne og levering af de nye varer. Der er meget arbejde i det, men heldigvis var der stadig et lokale og en bygning at drive forretning i, og nu glæder jeg mig bare over at kunne åbne igen i morgen, siger Steffen Andersen.
Den største ulempe for kunderne lige efter branden var at skulle finde et andet sted at sende og hente pakker, det behøver de ikke mere, for pakkeleveringerne er kører igen fra første genåbningsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"