Blomkål fra Aars bragte Ali Salanti jorden rundt

Af Ture Damtoft, Søndag, 05/04/2020 09:00

AARS: To års opsparing fra arbejde på en blomkålsfarm udenfor Aars bragte den tidligere gymnasieelev Ali Salanti fra Smorup ved Ll. Binderup jorden rundt to gange efter veloverstået eksamen i 1993.

I dag arbejder han med vacciner mod corona, kræft og malaria som professor i mikrobiologi på Københavns Universitet, og kimen hertil blev allerede lagt på gymnasiet i Aars, men den 19-årige Ali Salanti skulle først ud og møde, smage på, lytte til og tale med verden.

Han rejste for det meste rundt alene og kom gennem Afrika, Asien og Australien inden turen gik gennem et borgerkrigshærget Mellemamerika, hvor han blaffede fra Mexico City til Galapagos.

På vejen talte han med sandinistaer i Nicaragua, narkosmuglere, FARC-oprørere og regeringsstyrker i Columbia.

Kun halv fax

- Det måtte ikke være med offentlig transport, og jeg rejste for det meste alene rundt. Jeg lærte spansk fra bunden og lærte at tale det flydende på turen gennem det krigshærgede Mellemamerika, og jeg landede i Columbia lige i narkotiden med Escobar. Jeg sejlede rundt på floderne. Den ene dag med soldater og den næste med FARC oprørere, og mine forældre hørte kun fra mig hver femte måned, når jeg sendte en fax hjem, fortæller Ali Salanti.

Han havde ingen frygt overhovedet og gjorde det bare. Men, han kan godt forstå, hvis forældrene måske havde lidt bange anelser engang imellem.

Som da de kun fik en halv fax.

Læs mere i Aars Avis...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"