Borgmester genvalgt i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Fredag, 10/12/2021 08:19

VESTHIMMERLAND: Det nye byrådsmøde blev konstitueret på torsdagens byrådsmøde.

Som medlemmet med den længste senioritet indledte indtog Per Bisgaard (V) borgmesterstolen og forestod den formelle del af genvalget af Per Bach Laursen.

Han takkede for valget og forestod resten af byrådsmødet.

Der var over 80 punkter på dagsordenen, som bestod af valg til udvalg og en lang række råd og bestyrelser lokalt og regionalet, hvor Vesthimmerlands Kommune er repræsenteret.

Udover et par kortere pauser, fordi IT-systemet ikke helt kunne følge, var hele mødet en ren formalitet, og der var på intet tidspunkt hverken kommentarer eller indsigelser.

Som den genvalgte borgmester bemærkede, var det hele aftalt på forhånd i det foregående forhandlinger mellem partierne.

Efter en times tid med opremsning af de mange punkter, navne og tillidsposter takkede han for god ro og orden.

- Og så er det bare fuld gas frem de næste fire år, tilføjede Per Bach Laursen med knyttet næve.

Alle medlemmer af udvalgene kan findes på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside.

Læs mere om borgmesterens visioner i næste uges Aars Avis...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"