Bred tilslutning til Nibe Dyrskue

Fredag, 05/06/2009 01:54

Skuet i Nibe afholdes som altid Grundlovsdag – i år med 104 udstillingsnumre.
Der er i år atter stor og bred tilslutning til udstillingsprogrammet på Nibe Dyrskue. Der er i Nibe området traditionelt mange, som dels driver heste- og kvægbesætninger, og nok så vigtigt, at man hos de mange lokale landmænd er indteresseret i at udstille, og på den måde dyste med sine kolleger om at have de bedste dyr.
Til dagen har dyrskueudvalget allieret sig med et hold meget kompetente dommere: For heste: Harry Dam Pederesen fra Sæby og Ole Toft, Agri Nord. For Kødkvæg, RDM og Jersey: Palle J. Larsen, Erslev på Mors. For SDM: Klaus Kristiansen, Aabybro.
Som nævnt er der i alt udstillet 104 numre, som fordeler sig med 27 heste i kategorierne Hysk race (8), Frieser (19, Oldenborg (1), Dansk Varmblod (1), Fjordheste (1), Dansk Sportspony (1), New Forest (1), Welsh – sec.B (1) og Shetlandsrace (11) og Dansk Miniature  (1). 
Der er udstilles i kødkvægsracerne i alt 12 stykker kvæg, fordelt med Dexter (2), Dansk Korthorn (4), Limousine (6).
I malkekvægsracerne udstilles der i alt 63 stykker kvæg, fordelt med 14 i Rød Dansk Malkerace (RDM), 40 i Sortbroget Dansk Malkerace (SDM) og 9 i Jersey. Antallet af udstillede dyr i malkekvægsracerne er incl. kvier og kalve.

På dyrskuet er der ud over de mange dyr, også en omfattende maskinudstilling, og der er udstillere der relatarer sig til dels landbrugserhvervet, men også mange private kan have glæde af at besøge udstillerne. Ligeledes er der traditionelt en række interessebetonede udstillere, et stort tivoli, og Nibe Håndværkerforenings serveringstelt og altid attraktive tombola på dyrskuepladsen.

Nibe Avis, 3. juni 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"