Byggeriet af Klokkelyngen er gået i gang i Aars

Af Torsten Hansen, Lørdag, 21/11/2020 08:00

Der bygges fire forskellige boligtyper i Klokkelyngen

AARS: Entreprenørmaskinerne er kørt i stilling, og området, der har fået navnet Klokkelyngen, er ved at blive gjort klar til byggestart.

Den gang verden var normal, mødtes man til første spadestik, men sådan er det ikke lige nu. Det forhindrer dog ikke, at byggeriet går i gang til tiden.

- Vi har fået lavet en murstensprøve, så vi kan se, hvordan det kommer til at tage sig ud, siger Brian Larsen, direktør i Aars Boligforening, der står bag det nye byggeri.

Boligforeningen har sat gang i opførelsen af 34 nye boliger, der bygges i gråbrune mursten.

- De første boliger der bygges kommer til at ligge langs Gislumvej. Derefter går vi i gang med dem der skal ligge langs Himmerlandsstien, forklarer Brian Larsen.

Klokkelyngens første etape kommer til at bestå af fire forskellige typer boliger. Der bygges otte boliger på 110 kvadratmeter.

- De kommer til at ligne dem vi har bygget på Højskolebakken, forklarer Brian Larsen.

Læs mere i Aars Avis på onsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"