Clinique Libra i centrum

Onsdag, 05/08/2009 10:15

Clinique Libra har fået ny forretningsadresse, og har fra i dag til huse i de tidligere turistkontor lokaler på Torvet - midt i Nibe by.

Det er dog ikke beliggenheden, der har været det afgørende for flytningen, fortæller indehaver Chalotte Frendrup. Det har haft større betydning, at indretningen af lokalerne på Torvet 4 giver langt bedre mulighed for at give kunderne ro og afstresning under behandlingen, hvilket Chalotte altid har lagt vægt på.
- I vore tidligere lokaler blev der vedvarende mere travlhed og leben i butikken, og det er selvfølgelig skønt at opleve, men de klienter vi har i behandling skal opleve en atmosfære hvor der er stille, og hvor man kan koncentrere sig om den behandling man modtager, udtaler Chalotte Frendrup.
I de nye lokaler er der to behandlingsrum, og det ene indeholder som noget nyt mulighed for bad, så nu er der også mulighed for at optimere kropsbehandlinger, hvilket er blevet meget populært, uanset om det drejer sig om krop-peeling, massage eller dybdebehandlinger.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"