Computere stjålet fra 3F Midtfjord i Aars

Af Torsten Hansen, Tirsdag, 07/09/2021 13:14

AARS: Tyve er brudt ind hos 3F Midtfjord på Himmerlandsgade i Aars natten mellem mandag og tirsdag.

- De har pillet en rude ud ved vores frokostrum og er kommet ind den vej. Inde har de sparket nogle døre op, siger formand for 3F Midtfjord Lene Haugbølle til Aars Avis.

Tyvene er kommet ind omkring kl. 22.30 til 23.00.

De har tilsyneladende vidst, hvad de kom efter.

- Der er ikke rodet rundt. De har kun taget fire computere, siger hun og uddyber: Det er træls. Men heldigvis er vores computere blevet sikret, så tyvene burde ikke kunne få held til at lukke dem op.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"