Corona-ramt byråd

Af Torsten Hansen, Torsdag, 03/02/2022 11:26

VESTHIMMERLAND: Corona spredes lynhurtigt i Danmark i denne tid, og Vesthimmerland er ingen undtagelse.

Helt konkret, så er der lige nu ni til ti byrådsmedlemmer i Vesthimmerland, der er testet positive med Corona. Årsagen er naturligvis ikke præcis kendt. Men byrådsmedlemmerne har været usædvanligt meget sammen den seneste tid. I alt er der 27 byrådsmedlemmer, så mere end en tredjedel af byrådet er sygdomsramt.

- Vi har kørt en intensiv del af introduktionsprogrammet for nye byrådsmedlemmer. I den sammenhæng har byrådsmedlemmerne været samlet alle hverdage i sidste uge, siger kommunaldirektør Henrik Kruuse til Aars Avis. Han har selv deltaget i møderne, og er også blevet smittet, så hans svar kommer hjemmefra, hvor han arbejder trods Corona.

Ud over kommunaldirektøren så er borgmester Per Bach Laursen også ramt.

- Vi har naturligvis lavet test af deltagerne flere gange i løbet af ugen, uddyber Henrik Kruuse.

Men det er først for alvor i denne uge, at nye test viste mange positive byrådsmedlemmer.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"