Corona: Syv nye tilfælde og moderat stigning i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Fredag, 30/04/2021 14:22

VESTHIMMERLAND: Dagens tal fra Statens Serum Institut viser en stigning i incidens-tallet i Vesthimmerland.

Der er konstateret syv nye tilfælde det seneste døgn, og over de seneste syv dage er der 23 tilfælde af corona-virus, det betyder et incidens-tal på 62,8 smittede pr. 100.000.

Fortsat langt under de nye retningslinjer om nedlukning ved incidens-tal på 250 eller over, som byrådet i øvrigt blev officielt orienteret om på gårsdagens byrådsmøde.

 

Landsplan

På landsplan er der det seneste døgn 874 nye tilfælde af 207.925 PCR-tets - positivprocent på 0,42 pct.

Antallet af indlagte er steget med tre til 176 - 35 på intensiv og 20 i respirator.

 

Vaccine

Antallet af vaccinerede borgere i Vesthimmerlands Kommune er steget med 10 til 9374 for påbegyndt vaccination og fem til 4571 for færdigvaccinerede af de 36.348 borgere.

Dermed er procenterne præcist de samme som torsdag - altså 25,8 og 12,6 pct. henholdsvis.

I Region Nordjylland er 22,9 pct (135.308 borgere) for påbegyndt vaccine og 11,4 pct. (67.087) for færdigvaccinerede.

For hele Danmark er tallene 22,8 pct. (1.330.183 borgere) og 11,1 pct. (646.219 borgere).

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"