Corona: Vesthimmerland er hårdest ramt lige nu

Af Torsten Hansen, Tirsdag, 30/06/2020 10:45

Der er smittede flere steder, blandt andet i Aars og Haubro

VESTHIMMERLAND: I nogle uger har vi hørt meget om Coronasmittede i Hjørring og Sindal, men nu er den gal i Vesthimmerland.

I den forløbne uge er kommunen blevet den værst ramte i Nordjylland og muligvis også i hele Danmark.

Det fremgår af de senest opgjorte tal fra Statens Serum Institut.

På et Danmarkskort er Vesthimmerland den eneste kommune der er markeret med mørk orange farve, hvilket betyder, at der i kumulativ incidens pr. 100.000 indbyggere har været mellem 30 og 39 smittede i løbet af den seneste uge. Kortet er opdateret 29. juni.

Tallet er ikke ensbetydende med, at der er så mange nye smittede. Konkret er tallet 13 nye smittede, men set i forhold til befolkningstal i kommunerne, ligger Vesthimmerland lige nu højest i Danmark.

Det er ikke muligt at få tallene for de enkelte byer, men det er redaktionen bekendt, at der er en del smittede i Haubro. Nogle af dem har været med på Nilles Busrejsers tur til Bornholm.

De 13 nye smittede er konstateret fra 25. til 29. juni.

- Med tanke på de nye Corona-tal, så minder det os om, at vi skal fortsætte med at passe på hinanden for Corona-virussen er ikke væk. Smittekæderne lever fortsat i vores lokalbefolkning, så jeg vil gerne appellere til, at flere lader sig teste for Corona - symptomer eller ej, siger direktør for Sundhedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, Anne Krøjer, som også slår fast, at de nye tilfælde af Corona lever som en smittekæde i lokalbefolkningen i Vesthimmerland og altså ikke på plejehjem, botilbud og andre institutioner.

Kommentarer
laila nielsen

hvor lang tid er der mulighed for at blive testet her i aars ,

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"