Countrystemning i Stubhuset

Torsdag, 23/04/2009 11:08

STØVRING: Fredag aften var Ester Brohus på scenen i Stubhuset. Der blev præsenteret en bred vifte af hendes repertoire og en god portion af guitaristen og kontra bassistens formåen. Ester fortalte historier fra sin barndom ingen tvivl om, hvilke vilkår hun er vokset op under. Landevejen har været et fast holdepunkt for hende siden seks års alderen. En aften med Ester Brohus var en aften med et udpluk af hendes gode tekster samt fortolkninger af andres fremragende tekster.
Ester med band bestod af guitaristen Janus Beckmann samt på kontrabas David Stevens. Et par rigtig gode musikere, der kan deres håndværk. Janus Beckmann gav et nummer på steelguitar og det var bestemt ikke kedeligt. Flot spillet en nydelse for øret. David Stevens faldt godt ind på alle de steder, hvor han kunne finde sin plads i samtlige numre, et rigtig godt par. Uanset hvilket nummer Ester spillede, var det gennemgående, at teksterne var rigtig gode. 
Ester Brohus spillede første gang på Roskilde festivalen i 1976 med hendes familie. Hendes familie havde den indstilling, at de havde noget de kunne og det skulle de give til andre. Derfor var der ikke så megen diskussion omkring honorar. De fik benzinpenge, Ester fik kontaktbogen med næste morgen med ordlyden:” Ester har ikke lavet lektier, hun var ude at spille i aftes”.
Der var ”he´s got the whole world in his hands” som vi alle nynnede med på. “It´s all over now baby blue” som kunne fornemmes havde en særlig betydning for Ester. Det har den måske for rigtig mange af os, det er en smuk tekst. 
 Ester fortalte, at hun tager en dag ad gange, på mange måder en rigtig god livsindstilling. Det er bare ikke altid det kan forenes med den virkelige verden. Ingen tvivl om at grundindstillingen er god og sund. Nyd livet her og nu, glæd dig over, hvad du har i dag. 
Ester Brohus havde en del hun syntes, vi skulle vide, blandt andet fortalte hun meget længe om sin tur til Grønland, hvor hun har givet koncerter. Disse oplevelser har gjort indtryk på hende, det var tydeligt. Måske oplevelsen i Støvring også vil gøre et indtryk på Ester. Det gav i hvert fald publikum et indtryk af, hvor Ester befinder sig i dag. 
Vi fik en forsmag på et nummer fra hendes nye cd som udkommer en gang i det nye år. Sangen handler om at turde elske et andet menneske. Et altid aktuelt tema, det kan godt ske at vi bilder os selv ind, at vi elsker, men gør vi nu også det? Tør vi virkelig elske et andet menneske, med al den risiko det også kan medføre? Det er et af livets store spørgsmål, som kan være nødvendigt at stille skarpt på ind imellem. Lyver vi for os selv? Ester sagde, at dette nummer bliver et hit. Det er der meget, der tyder på. Jeg spurgte Ester efter koncerten, om hun kunne sige noget om, hvornår den nye cd udkom, næh det kunne hun ikke, men engang til næste år. Den kommer når den kommer sagde hun med et smil på læben. Ester
En aften i Stubhuset er altid en rigtig god aften. Alle de frivillige gør en stor indsats for, at vi som publikum får en rigtig god aften. Det lykkedes også denne gang. Tak for en god aften.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"