Covid-19: Første vaccine og stabilt tal

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 05/01/2021 15:07

VESTHIMMERLAND: På dagen hvor corona-vaccinen kom til Vesthimmerland ligger smittetallet stabilt.

Det seneste døgn er antallet af smittede over syv dage steget med et tilfælde til 45.

Der er for anden dag i træk seks nye smittede.

Incidens-tallet er 122,9 - nummer 88 af de 98 kommuner.

På landsplan er der for første gang i nogle uger under 2000 nye tilfælde - dog kun lige akkurat med 1992 af 74.797 testede.

Det svarer til at 2,66 pct. er smittede - et lille fald fra de 2,71 pct. mandag 4. januar.

Antallet af indlagte er faldet med 22 til 942 - 141 på intensiv og af dem 85 i respirator.

Der er 142 nye indlæggelser og 31 dødsfald.

Det samlede antal dødsfald er på 1420 - hvilket svarer til en dødsrate på 0,8 pct., som fortsat er en af de laveste i verden.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"