Covid-19: Faldende smittetal i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Torsdag, 07/01/2021 15:08

VESTHIMMERLAND: På to dage er antallet af smittede over de seneste syv døgn faldet fra 45 til 38 i Vesthimmerland.

Fra onsdag 6. januar til i dag torsdag 7. januar er der konstateret tre nye tilfælde.

Incidens raten er 103,7 / 100.000 indbyggere - fortsat i den laveste ende af de 98 kommuner på en 89. plads.

De seneste tal fra Statens Serum Institut er, at der er 1842 nye tilfælde af 104.615 prøver.

En positivprocent på 1,76 og dermed endnu et fald i antallet af positive prøver.

Her er der stadig store udsving, men tallene er svære at sammenligne, fordi SSI oplyser positiv-procenter for de seneste syv dage for kommunerne. Her ligger Vesthimmerland på 2,47 pct. positive, Rebild Kommune på 3,3 pct. og de værst ramte kommuner på over fem pct. Holbæk er på 5,04 pct., Slagelse 5,28 pct. og Albertslund - som har den højeste positivprocent over syv dage - på 6,27 pct.

Antallet af dødsfald over de seneste 24 timer sætter en kedelig rekord med 37. Det hidtil højeste var 33 2. januar.

Der er 112 nye indlæggelser - antallet af indlagte er faldet med 25 til 861 - heraf 134 på intensiv og 80 i respirator. Det samlede antal døde med/af corona-virus er på 1487 af 176.837 bekræftede tilfælde - og dødsraten ligger fortsat på 0,8 pct. af de smittede.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"