Covid-19: Ni nye tilfælde i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Søndag, 24/01/2021 14:56

Situationen omkring Covid-19 er nogenlunde stabil i Vesthimmerland de seneste døgn.

Fra lørdag til søndag er der konstateret ni nye tilfælde af corona-virus i Vesthimmerlands Kommune.

Det samlede antal smittede er steget med en enkelt siden fredag 22. januar, hvor tallet var på 28.

Det er nu på 29 og med en incidens-rate på 79,2 / 100.000 indbyggere.

Lørdag 23. januar var der 25 tilfælde.

Tallene er ikke umiddelbart foruroligende, men heller ikke nogen laurbær der kan hviles på, og borgmester Per Bach Laursen (V) opfordrer alle til at holde fast nu.

- Det lysner i vejret og også med corona, men med virussen kan det hurtigt gå den anden vej. Så vi er nødt til at have tålmodighed. Vaccinerne hjælper os ikke endnu. Der skal vi længere frem, og vi er nødt til at holde fast i den gode adfærd, siger Per Bach Laursen.

Vesthimmerlands Kommune ligger fortsat tæt på midten af landets 98 kommuner målt på incidens-raten.

Det gør Region Nordjylland også - her er der 542 aktuelle tilfælde med en incidens-rate på 92.

Region Hovedstaden (2510 og 136,5) samt Region Sjælland (984 og 117,8) ligger over; under Nordjylland kommer Syddanmark (949 og 77,7) og Midtjylland (717 og 54,2).

 

På landsplan er der 754 nye tilfælde af 136.208 test - en positiv rate på 0.55 pct.

Der er 55 nye indlæggelser og i alt 725 indlagte, en stigning på 22 siden i går.

14 er døde med corona, og i alt er 1983 af 194.671 smittede nu døde med corona-virus.

 

 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"