Covid-19: Status på smitte i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Søndag, 10/01/2021 15:04

VESTHIMMERLAND: Antallet af smittede i Vesthimmerland er lørdag 10. januar på 34 de seneste syv dage.

Der er konstateret fire nye tilfælde de seneste 24 timer, og incidens-tallet er på 92,8/100.000 - fortsat et af de laveste i hele landet.

På landsplan er den vel nok mest bekymrende udvikling, at antallet af døde er steget med 28 - og at antallet nu stiger så hurtigt, at dødsraten er steget fra 0,8 til 0,9 pct. Selvom det fortsat er en af de laveste i verden.

I alt 1570 er døde med/af corona ud af 181.486 tilfælde.

Det seneste døgn er der konstateret 1246 tilfælde af 69013 prøver. Det svarer til en positivprocent på 1,8 - væsentligt lavere end da den var på det højeste omkring fire pct, men alligevel en lille stigning i forhold til fredag, hvor det tal var på 1,71 pct. Der er 101 nye indlæggelser, og det samlede antal er igen steget, så der nu er 875 indlagte med corona. 138 på intensiv og 85 i respirator.

Ang. vaccination viste de seneste tal fra 8. januar, at lige under to pct. af befolkningen nu har fået første stik.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"