
Konservator Nanna Braunschweig Hansen vil resten af ugen arbejde på Stenaldercenter Ertebølle med fundet fra yngre bronzealder.
Danefæ blotlægges på Ertebølle denne uge
Af Ture Damtoft, Tirsdag, 14/07/2020 10:43
VESTHIMMERLAND: Alle kan blive tidsrejsende og opleve mange millioner års historie i Vesthimmerland.
Vesthimmerlands Museum er gået sammen med Stenaldercenter Ertebølle og Museet Herregården Hessel om at udvikle et tidsrejsehæfte.
Denne uge kan man endda opleve en arkæologisk udgravning, når konservator Nanna Braunschweig Hansen tager hul på to gipsindpakkede klumper jord af 40-50 kg.
I dem gemmer der sig fund fra yngre bronzealder, dvs. 500-1100 år før vor tidsregning.
- En metaldetektorfører fandt fragmenter af bronze for en måneds tid siden, og da vi tog ud og kiggede, vidste vi med det samme, at det var noget særligt fra den periode. Det er nogle rigtig fede fund af kvindesmykker som armspiraler og med skibsbilleder på noget af det. Det er et overordentligt sjældent fund, og der er ingen tvivl om, at det er Danefæ, fortæller forskningschef ved Vesthimmerlands Museum, Bjarne Henning Nielsen.
Læs mere i Aars Avis.
Ordet er dit