De kan endnu på højt niveau, -Monrad og Rislund
Onsdag, 16/09/2009 08:56
STØVRING: Torsdag den 10. september gæstede Monrad og Rislund Stubhuset. Det var med blandende forventninger, - mon de kan endnu de to herrer,
- men det kan de bestemt. De gav den gas, trykkede på grænserne og publikum blev sat på en prøve ind imellem. De gav et rigtig godt show, som sent vil blive glemt.
Et hyldest digt skrevet til dagen: â€Rislund vil gerne være tjekket, er bare for fed, Monrad har ikke en chance, når det handler om elegance, publikum står i kø for at se de to mænd, der er ved at gå i frøâ€. Det var præcis hvad publikum gjorde, der var udsolgt og fyldt op i Stubhuset.
Støvring blev sat på landkortet for Monrad og Rislund havde gjort deres research grundigt, da de rullede ind over kommunegrænsen. Hvad mon Støvring er for en by? Jo Støvring er en by med en borgmester, der hedder Anny Winther, der bliver nød til at afgøre sager ind imellem, vi har 1/3 rådhus her i byen, resten er i Nørager og Terndrup. Udenfor rådhuset er der vandkunst, mest af alt ligner det en hundelort mente de. Måske er det et symbol på, at der er alt for mange hundelorte i byen?! Blev der spurgt. Der var en forretning de gerne ville have besøgt, nemlig â€Cigarer, cykler og symaskinerâ€, en interessant konstellation, blot savnede de evt. foto og grønt, så ville det være en perfekt sammensat butik. Støvring blev sammenlignet med Færøerne. Der var jo mange år, vi ikke kunne komme herfra pga., at toget simpelthen ikke stoppede her. Der var lidt tvivl om hos Monrad og Rislund, hvem der mon var den lokale betjent, for synlig i bybilledet var han ikke, der var en anden herre, der vandrede rundt så måske det var ham. –Men nej.
Det er politisk ukorrekt at være fed, derfor havde de skrevet en sang om dette, nemlig: â€Vi tykke kan også være bange og synge lange lange bange sangeâ€.
Derefter blev der lagt op til husmoder strip, de ville gerne have en frivillig husmoder med forklæde på +65 til at komme op på scenen og vise sit røvgevir. Der var dog ingen, der meldte sig. Så prøvede de med en yngre kvinde, mange sad og tænkte, at måske skulle de gå op, for de trak tiden rigtig meget. Og truede med at synge en sang i stedet for. Men desværre så måtte de ty til at fortælle historien om, det jo er den tatovering man får allermest ud af for pengene, for som tiden går, bliver den bredere og bredere.
De kom med deres bud på en lejlighedssang, nemlig lidt om, hvad der rør sig i tiden. Her var det Finn Nørbygaard, Anders Fogh, Anne Mette Rasmussen, Nasar Kharder og Pia K, der blandt andet måtte stå for skud. Der var fælles applaus i takt til musikken og stemningen var varm og hjertelig.
Senere stiftede vi bekendtskab med Henriette og Ejlert, der blev udvekslet livserfaringer ud i alle seksuelle afskygninger, nogle mere eller mindre næserynkende. I hvert fald kom det frem at Ejlert nok tilhørte en minoritet, for han var Sodosadopædonekromasokoprofagisk. En gruppe (måske kun med et medlem) som jeg er helt sikker på, der ikke ønsker mange flere af.
Herefter kom Ewald Larsen hjemvendt fra det store udland, havde en tidligere kriminel baggrund som knallerttyv. Nu går han under navnet Onkel Meljævning. Så vi skulle som publikum prøve at give ham en chance, prøve at leve med og prøve at slippe vores bondske uvidenhed og blot opleve. Det blev også gjort og ind på scenen trådte Onkel Meljævning med et stykke residualpapir (toiletpapir) hængende ud af gylpen. Hans optræden krævede absolut stilhed og det holdt hårdt, for han behøvede koncentration for at fremvise sin kunnen, nemlig ryste en meljævning. Et glansnummer som gav masser af bifald.
Herefter fik vi set hvad pianisten kunne, han kunne nemlig også spille harmonika og det er meget længe siden, måske aldrig set før, hvordan han kunne give den hele armen med sin harmonika. Det var en helt utrolig opførelse og den kunne spilles i alle mulige og umulige stillinger også. En fremragende og talentfuld herre. Hvor nogle kendte kunstnere har Jan Glæsel, ja så har Monrad og Rislund - Øjvind Ougaard. Fremragende pianist og harmonika virtuos, eller blot manden med det stråtækte smil.
Der var ingen grænser for hvem og hvad der skulle stå for tur, Folkebladet blev sammenlignet med et par herrebenklæder for den står der nemlig heller ikke noget i - (Monrad og Rislunds herrebukser?? red.).
Nogle blandt de rigtig mange gode jokes, der kom i aftenens løb var bla. At kærlighed gør blind, men man skal i hvert fald ikke have været gift i ret lang tid, før synet vender tilbage.
Monrad og Rislund bevæger sig på det område, man måske kan kalde grænsefladen for bæredygtig underholdning. De stiller skarpt på tiden og derfor fik både Jokeren og Niarn også en over næsen, for hvad er der galt med det gode danske sprog. De skulle prøve at rette lidt ind og lære at tale dansk og på en ordentlig måde. For hvis der en nogle, der kan lege med ord og få vendt og drejet det danske sprog, så er det bestemt Monrad og Rislund. Underholdning på et højt niveau med et par, som må siges at være ordekvilibrister til fingerspidserne.
Der var dog ros til publikum fra scenekanten nemlig, at der blev udvist stor hjerte varm godhed og en moderat grad af velvillighed. En stor aften af godhed.
En rigtig god oplevelse at høre Monrad og Rislund på stram og slap line.
Ordet er dit