Stenen har nu fået en fin plads, og der er opsat en informationstavle med stenens historie. Lige bag ved stenen står ægteparret Anna Elisabeth og Søren Pedersen, der havde stenen stående i mange år, senest 22 år i Nørager.
Den sandsynlige historie om slottets gamle sten
Af Torsten Hansen, Onsdag, 23/01/2019 08:06
Gammel brokontravægt er tilbage på Nørlund Slot
HAVERSLEV: Torsdag den 10. januar vendte en sten, efter flere års rejse, tilbage til Nørlund Slot, hvor den i sin tid - formoder man - fungerede som tilhugget kontravægt til en vindebro over slottets voldgrav.
Via et samarbejde mellem Lokalhistorisk Forening for Ravnkilde Sogn (Ravnkildearkivet) og stenens seneste ejere, Anna Elisabeth Bøgh-Pedersen og ægtemanden Søren Bøcker-Pedersen, er stenen nu sat på plads ved Nørlund Slot og der er opsat informationstavle for interesserede besøgende.
Granitstenen, der måler 85 centimeter i højden og vejer i nærheden af 300 kilo, er fra tidernes morgen kommet til Danmark fra Norge med isen, og vi lader her Anna Elisabeths far, gårdejer Peter Bøgh, der i sin tid ejede Koldgården i Skårup, fortælle følgende om stenen:
”Den store sten blev jeg opmærksom på, på grund af dens ejendommelige form. Den minder om en plump menneskekrop med et tydeligt hoved, der øjensynligt er dannet ved tilhugning, og herved kommer halsen til at danne en fals, der fortrinligt egner sig til at lægge en kæde om, hvad der forklarer hensigten med dens senere anvendelse (brovægt). Stenen stod, da jeg kom til Skårup, i indkørslen til min gode ven og nabo Søren Sørensens gård, og da jeg spurgte ham, hvor han havde den fra, fortalte han den historie, han havde fra de gamle beboere i Skårup.
Søren Sørensens gård var omkring 1840 overdraget i fæste (senere selveje) til Jacob Madsen, der i en årrække havde været ladefoged på Nørlund. Han hjembragte stenen, der ikke længere gjorde nytte på Nørlund til sin egen gård. Han lod stenen opstille i gårdens indkørsel, og der stod den, halvt nedsunken i jorden, da jeg så den første gang.
Søren Sørensens gård nedbrændte senere, og måtte nedrives totalt. Midt i nedrivningsrodet kom Søren og sagde til mig: ”Hent stenen! Du er den eneste, der kender dens historie”!
Vi hentede fluks stenen, og den stod de næste 35 år på Koldgården”, slutter Peter Bøgh.
Da Peter Bøghs datter og svigersøn overtog gården, og siden flyttede til Nørager, tog de stenen med sig dertil. Der stod den i 22 år, men er nu tilbage på Nørlund Slot.
Helge Gårn, formand for Ravnkildearkivet, nævnte ved den lille sten-seance på Nørlund Slot bl.a., at ”ingen ved med sikkerhed om dens anvendelse var som kontravægt, men at det er sandsynligt, og at man bør lade tvivlen komme stenen til gode.
Tak, ville stenen sikkert sige, at hin ladefoged i sin til tog den med sig, og den undgik at blive hugget til småsten”.
