Det 32. Lundbyløb er på plads

Torsdag, 17/09/2009 11:09

GISTRUP:Den sidste søndag i september er der tradition for, at det årlige ”Lundbyløb” afvikles i det kuperede terræn i Lundby krat. I år bliver naturligvis ingen undtagelse og arrangøren, Aalborg Motion, håber naturligvis at det opadgående deltagerantal fra de seneste år fortsætter. På nuværende tidspunkt nærmer den absolut sidste frist for forhåndstilmelding sig, men det er for sent at få startnummeret tilsendt inden løbet.

Som de seneste år tilbydes der en 5 eller 10 kilometer lang rute for alle interesserede af begge køn og de to ruter er godt markeret og med kilometerangivelser undervejs så det er muligt at holde styr på tiden. Der er præmier til de tre bedste herrer og damer på de to ruter, som uddeles på løbsdagen mest gruppevinderne får deres præmier tilsendt. Udover de to nævnte løb er der også et løb på én kilometer for drenge og piger på festpladsen i Lundby krat og her gælder det primært om at være med og at få lysten til at løbe motionsløb.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"