Dyhrberg og Bendix genopstiller til ældrerådsvalgene

Onsdag, 19/08/2009 11:45

På et opstillingsmøde på Solidecentret i Nibe - forud for ældrerådsvalgene senere på året - er der afholdt orienteringsmøde om situationen omking valgene i Aalborg kommune og om valget til lokalområdet, der omfatter Aalborg Sydvest. Dette område dækkerfra Farstrup, over Nibe, Sønderholm, Frejlev til Svenstrup.
Der var på opstillingsmødet orientering om arbejdet i Ældrerådet ved afdelingschef Jørn Carlsen og om lokalområdets arbejde ved områdechef Gytte Gade.
Der var en bred orientering om omfanget af ældreområdet, der omfatter 43.500 stemmeberettigede personer over 60 år og valget gælder for perioden 2010-2013.
Rådene holder mindst 1 månedligt møde og her er alle relevante spørgsmål til behandling, ligesom rådene blandt mange andre opgaver også har høringsret i budgetmæssige forhold, der er aktuelt i denne tid for den kommende periode og i byggesager. Her er bl.a. en stor byggesag under afslutning i Solsideområdet.
Genopstilling af stemmeslugere
På mødet blev Kirsten Bendix opstillet til Aalborg kommunes Ældreråd, hvor hun iøvrigt de seneste måneder har været fungerende formand.
Til Lokalrådet er genopstillet Kirsten Dyhrberg.
Disse to Nibe repræsentanter blev ved forrige valg hver valgt med det største stemmetal i Aalborg kommune.
For Kirsten Dyhrbergs vedkommende til Lokalrådet blev det til 1006 stemmer og for Kirsten Bendix til Ældrerådet blev det til 967 stemmer. 
Aalborg Kommunes Ældreråd består af 13 medlemmer og omfatter hele storkommunen.
Lokalrådene er mere decentrale med lokale repræsentanter. Dem er der syv af med kontakt til ældreråd, og for begge råds vedkommende også til Aalborg Byråd.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"