El-værktøj stjålet i Aars
Af Redaktionen, Tirsdag, 18/11/2025 09:07
AARS: Mandag morgen opdagede beboere i et hus på Søndervang i Aars, at de om natten havde haft ubudne gæster.
Et skur var brudt op, og tyve havde rodet det igennem. Med sig havde de taget et batteri til en el-cykel samt en større mængde el-værktøj af mærket Bosch. Det omfattede blandt andet stiksav, rundsav, batterier og en del mere.
Den samlede værdi var ikke gjort op tirsdag, oplyser Nordjyllands Politi.
Ordet er dit