En ære og hårdt arbejde: Miss Agro Nord vinder roser skuet i Aars

Af Ture Damtoft, Torsdag, 09/03/2023 14:03

AARS: Miss Agro Nord - den titel med mest prestige på et endags-skue - blev vundet af Raunhøj Dairy Aps. v. Christian Therkildsen med koen 4787.

- Det er selvfølgelig en ære og meget hårdt arbejde, der ligger bag at vinde Miss Agro Nord. Det er avlsarbejde flere generationer tilbage og så klargøring og mønstring op til dagen, som bliver belønnet, siger landmand Christian Therkildsen. 

Det er hans femte titel og et forsvar af titlen fra 2022 men med en ny ko.

En som han ikke havde forventet ville tage titlen og der for ikke var blevet døbt. 

- Det er lidt skidt vi ikke har fået hende døbt, det kan godt ske, hun skal døbes inden landsskuet, siger Christian Therkildsen, der roser Agro Nord for at have en meget høj standard.

- Det kan nemt være, jeg er enig i, at Agro Nord er den titel med mest prestige efter landsskuet. Det er meget meget høj kvalitet i Aars, og toppen i Aars er de samme, som kæmper om titlen i Herning, siger Christian Therkildsen. 

Der var 4500 - 5000 besøgende til Agro Nord 2023, og sammenholdt med udsolgte stande var det en meget tilfreds formand for Agro Nord, som kunne gøre status.

- Igen i år var det dyr af allerhøjeste kvalitet. Maskinudstillerne var også rigtig tilpas. Der har været rigtig gode konjunkturer, og det betyder, man snakker om, om der er noget, man mangler, udstyr man skal investere i og der er stor optimisme. Vi er lidt høje ovenpå efter onsdag og glæder os til at starte forberedelserne til 2024, siger Henrik Dalgaard. 

2024 er allerede udsolgt - næsten da.

- Det er nok 95 pct. af udstillerne, som bare fornyr til 2024, og så har vi nok tre gange så mange på venteliste, som vi får ledige pladser, siger direktør i Messecenter Vesthimmerland, Brian Otte. 

Næste år konkurrerer Raunhøj Dairy Aps igen, og de vil gerne have mere konkurrence.

- Det er lidt en skam, at dem fra Syddanmark ikke vil bakke op om Aars, for der er nogle gode faciliteter, og de gør det rigtig godt. Også med maskinudstillingen hvor vi kan få kontakt med alt det, der kan være burg for. Jeg håber, dem fra det sydlige vil tage turen til Aars næste år, siger Christian Therkildsen. 

Miss Agro Nord
Ejer: Raunhøj Dairy v. Christian Therkildsen.
Trækker/Mønstrer af koen: Christian Gravesen
Sponsor af pengepræmie: DLG – repræsenteret af Ann Zaar.

Reserve Champion
Ejer: Skovgård. Driftsleder hos Skovgård, Thomas Just, står med blomsterne.
Trækker/Mønstrer af koen: Lars Bo
Sponsor af Pengepræmie: Sørens Klovpleje – repræsenteret af ejer Søren Sørensen.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"