En dag i naturens og fortidens tegn

Onsdag, 17/06/2009 00:26

Af: Johanne W. Sørensen.
Efter en hård udfordring på Skive Kasernes forhindringsbane mandag aften var der ikke meget liv i de unge udvekslingsstudenter tirsdag formiddag, og de fleste brugte da også denne på at sove i skibets kahyt. Limfjords-ekspeditionen gjorde omkring middagstid stop på øen Fur. Her cyklede udvekslingsstudenterne op ad den lange bakke mod Bette Jens’ Hyw, hvor geolog Rene Sylvestersen fra Fur Museum stod klar. Han fortalte om fossiler og vulkaner, der var omkring 55 mio. år gamle, og som den dag i dag kan ses på Fur.

Thisted havn med modtagelse af Hanstholm Rotary Klub
Sidst på eftermiddagen ankom skibet med dens besætning til Thisted havn. Hanstholm Rotary Klub havde sørget for grillet pølser ved Nors Sø, som ligger i Nationalpark Thy. Efter en smuk gåtur i området, blev der sunget og hygget omkring et åbent bål.   

Nibe Avis, 16. juni 2009
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"