En maskinrevolution fra Aars-virksomhed

Af Ture Damtoft, Onsdag, 11/12/2019 09:30

AARS: Det skulle være en hel revolution i nemt at strø halm i minkfarme og stalde, som Thyrrestrup Mink på Vestvej i Aars lancerer onsdag, 11. december.

De sidste ting er ved at være klar, og de første tre eksemplarer ruller ud af samlehallen og til kunderne efter et langt arbejde med at teste og optimere maskinen. Prototypen har udlagt 2000 bigballer halm i minkefarme og en enkelt mælkeproducent, hvor den også viste sig effektiv til at sprede langstrået halm.

Altsammen foretaget af 14 forskellige jydske og fynske chauffører, der også har vasket og rengjort den nye maskine mange gange på i alt kun 250 driftstimer.

Det på trods af svære forhold for maskinen. Der var sten så store som knytnæver i noget af halmen, og for forsøgets skyld prøvede man også med baller, der var brændt sammen.

Altsammen uden de store problemer bortset fra en enkelt sprængt kæde og knive, der skulle slibes.

Thyrrestrup Mink forventer sig meget af de nye snitter, hvor de første tre altså ruller ud til kunderne.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"